junishow 2009 394

Anders og Fakla Juvita  junishow 2009. Juvita blev reserve champion.


Vores første welsh pony købte vi i 1999. Det var en tilfældighed, at det blev en welsh pony vi valgte. Min yngste søn Anders fik interesse for heste og ønskede at begynde at ride. Han var dengang 8 år. De ponyer vi havde gående i forvejen, var krydsnings ponyer, og de var ikke egnet til børneponyer. Så en annonce i ” Landsbladet hest” på welsh ponyer, førte os til stutteri Fakla i Agedrup.  Jeg havde selv som barn redet welsh mountain ponyer, så jeg kende dem godt. Så vi tog ud og så på ponyer hos Keld Frandsen. Vi blev præsenteret for lille fine Fakla Floggi. Hun var mørk skimmel og meget smuk. Anders var solgt med det samme. Men jeg blev lidt skeptisk, da Floggi virkede lidt nervøs. Hun var kun 3 år og kun ryttervant. Men Anders fik sin vilje, og vi købte Floggi. Det har vi aldrig fortrudt. Floggi faldt til ro, og Anders fik mange gode år og mange dejlige oplevelser med Floggi. De har deltaget i bla. ridestævner, mønstringsklasser og udstillet på dyrskuet i Odense.  Men som tiden gik, blev Anders for stor til Floggi. Ridningen blev droppet, og i stedet er Anders blevet god til at fremvise vores ponyer til skuer osv.  Floggi fik lov til at gå som avlshoppe og har fået 4 føl.  I 2008 købte vi Fakla Juvita af Keld Frandsen.  En 3 års hoppe som vi fik ifolet inden hun kom her hjem. Juvita er avlshoppe og showpony og hun er lige så sød og dejlig som Floggi.  Så pt. har vi 2 Fakla ponyer, og vi er glade for at det blev  Fakla ponyer, vi valgte, for det er virkelig gode og smukke ponyer, som vi kun kan holde af.

Ta’ et kik rundt på de andre sider. Så kan i læse mere om vores ponyer.

I er velkommen til at besøge os, men ring først.

Med venlig hilsen Berit